Så kom foråret og den nye sæson er i gang

Efter en historisk regnfuld vinter og lige så vådt og koldt marts og april, viser foråret sig nu fra sin allerflotteste side. Lune temperaturer, blomstrende træer og gule rapsmarker. 

I løbet af februar og marts har vi afholdt begynderkursus. 20 kursister var tilmeldt, som fik en levende undervisning af både Lene Svenningsen og Lotte Svane. De af kursisterne der har fået bier, er tilbudt en mentor. 

Bestyrelsen har lagt et forårs- og sommerprogram. Se herom under aktiviteter.

Følgende fra Danmarks Biavlerforening:

ÅRETS VINTERTABSUNDERSØGELSE ER ÅBEN

– BRUG 10 MINUTTER DER KOMMER ALLE BIAVLERE TIL GAVN

Årets vintertabsundersøgelse er nu åben. For at klarlægge årsagerne til at vi mister bifamilier, er det utrolig vigtigt at alle biavlere udfylder vintertabsundersøgelsen. Gennem vores samarbejde i det europæiske COLOSS-netværk opgør vi hvert år vintertabet. Det gør vi sammen med næsten 25.000 andre europæiske biavlere med over 1 million bifamilier fordelt på næsten 30 lande.

Udfyld vintertabsundersøgelsen her.

VÆR MED TIL AT MARKERE BIERNES DAG 2024

Mandag den 20. maj (2. Pinsedag) er det Biernes Dag, hvilket markeres over hele verden. Du kan som medlem være med til at markere biernes dag, hvis du laver en aktivitet eller en event på dagen, som er med til at oplyse om bierne og deres vigtige rolle. 

Hent idekataloget her.

Tilmeld aktivitet eller event her.

ER RAPSEN BEGYNDT AT BLOMSTRE?

– HJÆLP MED AT REGISTRERE BLOMSTRINGSSTART PÅ BIPLANTEKALENDEREN

Du kan hjælpe os, ved at indrapportere når de forskellige planter står i blomst hos dig på biplanter.dk.

Læs mere på www.biplanter.dk

Netop nu i din forening

Nu er der knap 2 uger til den første forårsmåned og snart kan vi forvente at bierne flyver ud og tømmer sig efter vinterperioden. Prøv at holde øje med bistaderne på dage med solskin.

Når bierne har været ude og tømme sig er det også en god idé at se om foderbeholdningen er god nok. Nu kommer det snart til at gå stærk med ny yngel, men der er endnu ikke rigtig noget de kan hente i naturen. LIge nu kun lidt erantis.

Er du ny biavler eller kender du en som gerne vil i gang med biavl, så starter vi et nyt kursus for begyndere den 9. marts. Læs mere om kurset og hvordan du tilmelder dig under punktet Begyndere i menuen her til venstre.