Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Et praktisk arrangement om Fremtidens varroabekæmpelse

17 maj - 13:00 - 17:00

Invitation til et praktisk arrangement om Fremtidens varroabekæmpelse, for biavlere der vil prøve at arbejde med yngelfri perioder
17. maj 2025 i Rønde, kl. 13-17

 

I mere end 30 år, har honningbier i Danmark været udsat for varroasyge. Kombinationen af skader forårsaget af varroamiden og de virus der overføres når miden skifter fra bi til bi. Biavlerne kan gribe ind i forhold til varroa med kemisk behandling og mange anvender regelmæssigt organiske syre eller thymol. Da virus har tilpasset sig bedre til overførelse gennem varroamider, er varroasyge blevet stadigt sværere at kontrollere. Brugen af kemi er ikke kun hård ved varroamiderne, det skader også honningbiernes immunforsvar. Hvilket giver virus en fordel.

En innovativ varroabekæmpelse indeholder et nyt element med en yngelpause om sommeren. Ideen bag er, at uden biyngel kan varroamiderne ikke formere sig. En yngelpause hindrer ikke kun miderne i at formere sig for en kort periode, ny forskning viser at midernes tager længerevarende skade og at mængden af mider ikke øges i 2 måneder efter yngelpausen.

Ved mødet i Rønde viser vi hvilke muligheder der findes for at skabe en yngelpause i bifamilien. Enten ved at indespærre dronningen eller ved at fjerne forseglet yngel fra bifamilien.

Det er vigtigt, at monitere mængden af varroamider i bifamilien løbende, vi viser gode metoder til at finde mider i bifamilierne.

Annette Bruun Jensen og Per Kryger fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet vil give en praktisk gennemgang af arbejdsmetoderne.

 

Tilmelding sker via dette link: (du skal scrolle lidt ned på side så finder du arrangementet)

https://agro.au.dk/forskning/forskningsomraader/offentlig-bisygdomsbekaempelse/biavlsprodukter-2023-2026

Det er gratis at deltage, men det kræver tilmelding da der er plads til max. 20 personer.

Der vil være en pause i løbet af eftermiddagen med kaffe og kage.

Efter tilmelding fremsendes der yderligere information om mødested mv.

 

Venlig hilsen

Kaløvig Egnens Biavlerforening

Sted

A-huset – Rønde
Hovedgaden 69 F
Rønde, 8410
+ Google Maps

Arrangør

Kaløvig-Egnens Biavlerforening
Telefon
28 35 01 86
E-mail
kaloebiavl@gmail.com